/\

ANNONCE

Moskva Universitet
Moskva Universitet

Foto: Foto: Shutterstock

Steder

Syv fra Sovjettiden

Gå ikke glip af disse levn fra sovjettiden, når du er i Moskva. Nogle af dem kan man sågar overnatte i.

Lenins Mausoleum. Foto: Shutterstock

Lenins mausoleum

Han hviler endnu i sit prægtige mausoleum, sovjetstatens fader Vladimir Ilitj Lenin (1870-1924), som man kan gå stille forbi på hans tilsyneladende evige lit de parade. Stalin, Bresnjev og alle de andre Sovjet-præsidenter er stedt til hvile foran Kreml-muren bag mausoleet på den berømte Røde Plads. Dem passerer man automatisk på vejen ud fra mausoleet, der fortsat må siges at være Sovjet-turistspot nr. 1.

Lenin’s Mausoleum

Red Square, Moskva

Vis på kort

Åben: Tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag 10-13.

Radisson Royal Hotel. Foto: Shutterstock

Udsigt til Det Hvide Hus

Den klassiske Stalin-bygning fra 50erne hed i de gamle kommunistdage Hotel Ukraine, og er stadig en visuel markør på vest-siden af Moskva-floden. I dag er den et Radisson Royal Hotel med udsigt over mange andre bygninger, herunder regeringsbygningen Det Hvide Hus på den anden side af floden. Hotellet har 30 etager og 1000 værelser.

Hotel Ukraine / Radisson Royal Hotel

Kutuzovsky Prospekt 2/1, Moskva

Vis på kort

Hotel Peking. Foto: Shutterstock

Klassisk kommunistisk hotel

Klassisk kommunisthotel ved Triumfalnaya/Mayakovskaya-pladsen, der har bibeholdt sin hammer & segl-symbolik. Hotel Peking tårner sig over pladsens øvrige bygninger, inklusive statuen af revolutionsdigteren Mayakovsky og Tchaikovsky-koncertsalen. I bunden af den gule hotel-mastodont ligger en asiatisk restaurant og en karaoke-bar, der givetvis har sin andel af syngende, asiatiske gæster.

Hotel Peking

Bol'shaya Sadovaya Ulitsa 5, Moskva

Vis på kort

Hotel Metropol Restaurant

113 år i centrum

Det gamle hotel fra 1905 har huset utallige af Sovjet-regimets gæster gennem årene, og er det største, bevarede hotel bygget før revolutionen i 1917. Navnet Metropol anvendes dog stadigvæk – og rimeligt nok, for det er et hotel, der har udsigt til både Den Røde Plads, Kreml samt den ikoniske ”løgkuppel-kirke” Vasilij-katedralen til den ene side, og det berømte Bolsjojteater til den anden.

Hotel Metropol

Teatral'nyy Proyezd, 2, Moskva

Vis på kort

Det Russiske Statsbibliotek. Foto: Shutterstock

Lenin-biblioteket

Grå og bastant knejser det neoklassicistiske ”Lenin-bibliotek” sig op over de omkringliggende gader og skulpturen af forfatteren Dostoevsky foran bibliotekets hovedindgang. Biblioteket hed V. I. Lenin Statsbiliotek i USSR fra 1925, men blev i 1992 omdøbt til det nuværende Det Russiske Statsbibliotek og er landets største. Metrostationen ved siden af har bibeholdt sit navn som Biblioteka im. Lenina.

The Russian State Library

Vozdvizhenka 3/5, Moskva

Vis på kort

Åben: Mandag-lørdag: 9-20 (lukket den sidste mandag i måneden).

Moskva. Foto: Shutterstock

Akademisk højde

Oppe på højdedraget på den modsatte side af Moskva-floden fra Luzhniki-stadion knejser Moskva Universitet sig overbevisende mod himlen. Bygget i 1953 i stalinistisk byggestil, og med 42 etager, hvoraf den øverste ligger 214 m.o.h.

Moskva Universitet

Ul. Leninskiye Gory 1, Moskva

Vis på kort

Det gamle Lenin-stadion

Ved opførelsen i 1956 hed den mægtige udendørs arena Lenin Stadion, og husede over 100.000 tilskuere til navnlig fodboldkampe og atletikstævner, men også OL i 1980. I alt fire omgange ombygninger har siden forvandlet Lenin Stadion til Luzhniki, som et all-seater fodboldstadion med plads til 81.000 tilskuere. Grunddelen af facaden er dog stadigvæk det oprindelige Lenin-stadions, og ved stadionindgangens nordside står Lenin-skulpturen fortsat og beskuer de tilstrømmende menneskemængder – nu også fra den nye tog-ringbane ved stationen Luzhniki.

Luzhniki Stadion

Ul. Luzhniki 24, Moskva

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

Brug dine point

Fra30 000 Tur/retur

Brug point

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk