/\

ANNONCE

Inspiration til design får Ingegerd fra hele verden. Foto: Louise Billgert
Inspiration til design får Ingegerd fra hele verden. Foto: Louise Billgert

Livsstil

En dag med designeren Ingegerd Råman

Nysgerrighed, en passion for kvalitet samt humoristisk sans har gjort Ingegerd Råman til en af Sveriges førende designere. Med et ydmygt keramikværksted som udgangspunkt udvidede hun sit fokus til glaskunst, møbler, skulptur og arkitektur. Og hendes kunstneriske rejse er langtfra forbi.

Her er Ingegerd Råman

Født: 1943
Familie: gift med kunstneren og filminstruktøren Claes Söderquist, har en søn
Uddannelse: Keramik på Capellagården, Konstfack College of Arts, Craft and Design og Instituto Statale d’Arte per la Ceramica i Faenza, Italien
Arbejde: Skabte glaskunst for Johansfors, Skruf og Orrefors. Bestillingsarbejde til det svenske folketing og kunstnerisk udsmykning af den svenske ambassade i Washington, DC, foruden flere andre samarbejder og bestillingsarbejder i udlandet
Her kan man se hendes værker: Råmans arbejde bliver udstillet på Nationalmuseet i Stockholm, Victoria & Albert Museum i London og på Röhsska Museum i Göteborg

Read more

For tyve år siden flyttede Ingegerd Råman og hendes mand, filminstruktøren og kunstneren Claes Söderquist, ind i en gammel skolebygning ved en landevej i Österlen i Skåne. Arkitekterne Claesson Koivisto Rune hjalp med renoveringen og med at finde det rigtige minimalistiske udtryk, uden at det gik ud over bygningens sjæl.

Konstruktionen understreger bygningens rumforhold og dens fine detaljer. Lyset og udsigten er de mest markante aspekter snarere end eksklusive materialer eller imponerende enkeltheder. Husets indre domineres af de gamle trægulve og hvide vægge.

Parret kommer her hele året, sammen og hver for sig, mere for at opleve stilheden end for at komme væk fra arbejdet.

“Sommetider synes folk, at der burde være flere farver indvendigt,” siger Råman. “Jeg svarer, at det er der – bare se på lyset på væggene om dagen. Farven skifter hele tiden.” 

Respekt for brugeren

Stueetagen domineres af to store værelser – et rummeligt køkken og et arbejdsværelse med masser af luft. Der er ikke nogen egentlig stue, men en samling polstrede møbler ved komfuret tjener som afslapningszone. På det store skrivebord i arbejdsværelset ligger forskellige genstande: japanske pensler, et Stig Lindberg fad, en hammer, et blad med smukke ribber. Der er også designskitser – på vokspapir fra købmanden.

“Det bliver gult og skrøbeligt med tiden,” forklarer hun, “og så kan det smides ud. Jeg kan lide ideen om kun at efterlade nyttige ting, ikke en masse papir.”

En smal betontrappe fører fra den lange entre til første sal og et fredeligt soveværelse. Det er ikke svært at se huset som en forlængelse af de genstande, som Råman har skabt, siden hun tog sin eksamen fra Konstfack i slutningen af 1960’erne. Moderne og minimalistisk, men med respekt for traditionen og for brugeren.

Der var faktisk ikke så mange af Råmans klassekammerater, der blev kunsthåndværkere og designere; mange blev undervisere eller valgte andre job, som blev opfattet som mere socialt engagerede.

“Jeg følte mig nok mere forbundet med 50’erne end med 60’erne,” siger Råman. “Jeg fik et værksted og begyndte at lave keramik, dekorerede bare nogle kommercielle ting. Jeg vidste fra starten, at jeg ikke havde valgt en særlig indbringende branche, men det har aldrig været nødvendigt at arbejde med andet. På et tidspunkt, hvor det gik bedre, tog Claes og jeg af sted på en lang rejse. Da vi kom hjem, var jeg nødt til at starte fra bunden igen. Det handler om at vælge sin egen måde at leve på – jeg har valgt én med en masse frihed.”

At glemme sig selv ved at rejse

At rejse har altid appelleret til Råman.

“Jeg kan lide oplevelsen af at være vågen i et nyt miljø, at være uden et sikkerhedsnet, men hvor man lever helt i nuet,” siger hun. “At møde andre mennesker er så unikt og så givende, når man glemmer sig selv – som man på en måde gør, når man rejser.”

Parret har rejst tværs over USA i bil flere gange, hvor de har set foråret i ørkenen i den sydvestlige del, og de har haft flere længere ophold i New York, som Råman kalder deres yndlingsby.

“Alting opfattes som muligheder der, og det er så livsbekræftende og positivt. Energien er slående.”

Da hun arbejdede som designer ved Skruf i de tidlige firsere, designede Råman Bellman glasservicet, som blev en klassiker. Hun beskriver glasdesign som en holdindsats, i modsætning til det personlige arbejde, som hun udfører på sit keramikværksted.

“Med glas er jeg afhængig af dygtige kunsthåndværkere. Det handler om at være åben og få forskellige færdigheder i samspil. Hvert projekt er en fantastisk sjov rejse.”

Ingegerd Råman elsker roen på landet i Skåne. Foto: Louise Billgert

Orrefors’ kontinuitet

Råman arbejdede på Orrefors, Sveriges førende glasbrug, i 14 år, lige til det lukkede i 2013. Mærket eksisterer stadig, men det har undergået store forandringer, og Ingegerd føler, at megen viden er gået tabt.

“Der var kontinuitet, tradition og fremskridt,” siger hun. “Firmaet skulle have fokuseret på sit kerneområde – glas og håndværk.”  Men Råman er stadig optimistisk i forhold til branchen.

“Der sker noget hos de unge – kunsthåndværk er det nye guld. Der er ved at komme et marked for mere eksklusiv industriel kunst, og det skyldes både populariteten af lokalt fremstillet arbejde og vore dages globale marked.”

Råmans succes hjemme har fået bredere opmærksomhed, og nu kommer der bestillinger fra hele verden.

Foruden på de svenske og skandinaviske museer har hun arbejdet på Victoria and Albert Museum i London og på Stedelijk i Amsterdam, såvel som i Amerika og Japan. Hun husker et møde om et japansk designprojekt.

“Vi sad i timevis og diskuterede forskellige grader af hvidhed. Der er sådan en kæmpe respekt omkring æstetikken der.”

Lige nu har hun fået som opgave at skabe et testel til en producent i Arita, som er kendt for sit Imari-porcelæn med farvestrålende dekoration.

“Men mit stel bliver helt ensfarvet,” ler hun.

Aktuelt arbejder Råman på en Ikea-kollektion fremstillet af naturfiber i Vietnam. Hendes personlige yndlingsting er en fin stol, inspireret af børnesæder på motorcykler i Vietnam. Hun understreger det vigtige ved at være på stedet og lære forholdene at kende og tale med dem, der udfører arbejdet.

“Man bliver nødt til at kende processerne og forstå det særlige, før man kan se mulighederne,” siger hun. “Sproget er sjældent et større problem. Med erfaring kan man kommunikere ikke-verbalt og med redskaber og materialer.”

Samarbejdet om Liljevalchs udvidelse

Selv om Råman elsker Skånes fred og ro, ser hun sig selv som bybo. “Det er mennesker og møderne mellem dem, jeg ikke kan undvære – at se og at overraskes,” siger hun.

I Stockholm arbejder hun i et værksted på øen Skeppsholmen. Ovre på den anden side af vandet ligger Liljevalchs kunstgalleri. Råman samarbejdede med arkitekt Gert Wingårdh på vinderprojektet for den planlagte udvidelse.

“Jeg arbejder godt sammen med Gert,” siger hun med et smil, “for han tilføjer ting, og jeg tager dem væk.”

Selv om fred og ro er vigtige faktorer i Råmans liv og arbejde, er hun konstant i gang. Aktuelle projekter er bl.a. arbejdet med en skulpturgruppe i Växjö og en soloudstilling på Nationalmuseet i Stockholm næste sommer. Men først glæder hun sig til at tilbringe noget tid ved drejebænken i sit keramikværksted, hvor hun fortsætter sin jagt på den perfekte kombination af materialer, form og funktion. 

 

Tekst: Jacob Hertzell

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk